Cristiano Ronaldo med nye milepæle
Cristiano Ronaldo har ikke haft nogen god start på 2015, men i dag lyste han op med to mål og det var nok til at sætte en række nye milepæle for ham i hans imponerende karriere.
De to scoringer bragte ham nemlig op på 28 mål og det er en udligning af Lionel Messis rekord fra første turneringshalvdel i sæsonen 2012/13, hvor argentineren endte på 46 sæson-scoringer, men det er værd at bemærke, at Cristiano Ronaldo fortsat har hjemmekampen mod Sevilla til gode til at overgå den rekord.
De to scoringer var også nok til at udligne Carlo Santillana på alle tiders topscorer-liste i Real Madrid og portugiseren er nu på tredjepladsen med 288 scoringer, kun overgået af Alfredo di Stéfano med 307 mål og Raúl med 323 mål.
Og netop Raúl måtte se en rekord glide af hænde, idet Cristiano Ronaldos to mål i dagens kamp gør ham til den mest scorende Real Madrid-spiller på udebane med 89. Raúl er noteret for 87 mål.
Dermed fortsætter Cristiano Ronaldo med at sætte sit præg på Real Madrid og spansk fodbold.
