Varane: Jeg tænker 100% på Real Madrid

Raphaël Varane var tilbage i startopstillingen til dagens kamp mod Getafe og det glædede den franske midterforsvarer, som slog fast at han udelukkende tænker på at blive i Real Madrid, selv om rygterne har sendt ham til flere europæiske storklubber i den seneste tid:

- Jeg er 100% med Real Madrid, og vi skal fortsat arbejde for denne klub. Jeg er glad her, har kontrakt til 2020 og jeg tænker ikke på andet. Jeg tager det helt roligt, og når jeg kommer på banen ønsker jeg at gøre det bedst muligt. Sådan er fodbold. Jeg mener, at Pepe og Sergio Ramos spiller mere, men når jeg er på bane forsøger jeg at gøre det bedste for holdet.

Varane glæder sig samtidig over at være helt fri af skadesproblemer:

- Jeg har ikke haft ondt i knæet i et år og jeg kan spille hver tredje dag uden problemer.

Seneste artikler...