Drammens Tidende: Martin Ødegaard siger Ja tak til Real Madrid

Ifølge norske Drammens Tidende har Martin Ødegaard valgt at takke ja til Real Madrid og hans nuværende klub, Strømsgodset, indleder derfor allerede her til aften eller i morgen tidlig forhandlinger med Real Madrid.

Det unge stortalent har kontraktudløb efter denne sæson, men det menes at Real Madrid betaler 2-4 millioner € for Martin Ødegaard, som også har været på blokken i en lang række europæiske storklubber.

Det skal angiveligt have været magtpåliggende for Martin Ødegaards far, Hans Erik Ødegaard, at stortalentet får lov til at træne med førsteholdet, selv om han skal spille kampe for Real Madrid Castilla, hvilket man har accepteret i klubbens sportslige ledelse.

Herudover skal man tilsyneladende have besluttet sig for, at det er bedst for Martin Ødegaard at tage til Real Madrid nu og ikke blive i Strømsgodset sæsonen ud. Real Madrid skal samtidig have tilbudt Hans Erik Ødegaard arbejde og det sker blandt andet for at undgå at komme i karambolage med FIFAs stramme regelsæt om at hente unge udenlandske spillere.

Seneste artikler...