Ancelotti vil give Keylor Navas kampe

Med Real Madrids tidlige Copa del Rey-exit til Atlético Madrid lignede det, at Keylor Navas samtidig havde spillet sin sidste kamp i sæsonen.

Den costaricanske målmand havde fået pokalturneringen som fast tjans, mens Iker Casillas har stået langt hovedparten af kampene i Liga BBVA og Champions League, men sæsonen er slet ikke slut for Keylor Navas endnu, hvis situation minder om Iker Casillas´ sidste år, hvor den spanske landsholdsmålmand dog også fik lov til at stå i Champions League, ud over Copa del Rey-kampene.

Carlo Ancelotti planlægger nemlig at give Keylor Navas kampe i Liga BBVA, så han ikke skal stå i skyggen i det kommende halve år.

Det er indtil videre blevet til syv optrædender for Keylor Navas, hvor han har indkasseret syv mål, mens det er blevet til ti redninger.

Seneste artikler...