Cruzeiro: Lucas Silva er solgt til Real Madrid
Vicepræsidenten for brasilianske Cruzeiro, Marcio Rodrígues, har her til aften fortalt til ESPN, at man har solgt Lucas Silva til Real Madrid i en handel, som bliver offentliggjort senere på aftenen.
Den 21-årige brasilianske midtbanespiller har tidligere i dag været til lægetjek i Belo Horizonte og Cruzeiro indrømmer nu, at det fordi spilleren er på vej til den spanske hovedstad.
Marcio Rodrígues sagde blandt andet:
- Aftalen er lukket og det bliver annonceret senere torsdag. Vi kunne ikke gøre andet. Det kom til et punkt, hvor spilleren ønskede at rejse, fordi agenten pressede med høje lønninger, som de får i Europa.
Real Madrid menes at betale i omegnen af 15 millioner € for Lucas Silva.
