Optakt: Pointtab vil være pinligt

Gareth Bale skal trække et ekstra læs i Ronaldos fravær; her ses han i det omvendte opgør i starten af sæsonen.

 

Carlo Ancelotti har haft behov for at omrokere i startopstillingen i Real Madrid, hvor afbud gør, at der har været behov for en del taktiske ændringer.

Størst er fraværet naturligvis af verdens bedste fodboldspiller, der efter sin hjerneblødning i udekampen mod Córdoba sidder udenfor med karantæne. Også Modric og Pepe er også uden for truppen i eftermiddagens kamp; begge med skader.

Mest overraskende af de nødvendige ændringer er uomtvisteligt, at Carlo Ancelotti på gårsdagens pressemøde lovede spilletid til Asier Illarramendi, og samtidig røbede, at baskeren har afvist et tilbud fra Athletic Club. Illarramendi ventes at indgå på den centrale midtbane i en konstellation med tyske Toni Kroos.

På føromtalte pressemøde røbede Ancelotti desuden også, at holdet vil afvige fra den normale 4-3-3-formation:

- Vi ændrer taktik og spiller 4-4-2, hvor James vil blive placeret længere fremme. Samtidig ændrer jeg på Gareth Bales udgangspunkt, da han skal i venstre side, forklarede Ancelotti, der lagde vægt på, at holdet skal spille med mere vilje og mere defensiv fokus, end spillere har gjort i de seneste par runder.

Overfor Real Madrid står denne eftermiddag et la Real-mandskab, der ledes af den tidligere Manchester United-fiasko David Moyes, der har haft en blandet start i det spanske. I sine første 13 kampe har skotten hentet fire sejre, seks nederlag og tre nederlag, og selvom man højest imponerende slog FC Barcelona med 1-0 hjemme i ’Pais Vasco’, så hører det også med til historien, at Real Sociedad blot har taget tre point i de seneste fem kampe (1-0 over Eíbar), mens holdet har spillet to gange uafgjort og altså tabt to.

Med til historien omkring la Real som helhed hører også, at der er stor forskel på ude og hjemmebane for det baskiske mandskab: Med 17 point i 11 hjemmekampe ligger holdet på en samlet niendeplads i den spanske liga, hvis kun point på eget græs talte med, mens holdet ligger næstsidst i oversigten over udebanebedrifter, hvor man – hold nu fast – endnu ikke har vundet i sine ni forsøg. Fem point er det blevet til – via fem uafgjorte mod Celta Vigo (2-2), Cordoba (1-1), Deportivo La Coruña (0-0), Levante (1-1) og Granada (1-1).

Med andre ord bør Real Madrid; Cristiano Ronaldo eller ej uden større vanskeligheder hente tre point i hjemmekampen på Bernabéu, hvor tilskuerne givetvist også kan se frem til at se nyindkøbet Lucas Silva få debut undervejs i opgøret. Ligesom der også vil være gensyn med klubbens to tidligere spillere Esteban Granero og Sergio Canales, der nu slår sine folder under David Moyes.

Real Madrid

Casillas – Marcelo, Ramos, Varane, Carvajal – Bale, Kroos, Illarramendi, Isco – James, Benzema

Real Sociedad

Rulli – Yuri, Iñígo Martínez, Mikel González, Elustondo – Canales, Bergara, Prieto, Granero, Vela – Agirretxe

Seneste artikler...