Illarramendi løber mest

Asier Illarramendi vil nok ikke blive husket for at have spillet en brandkamp i lørdagens opgør mod Real Sociedad, men det blev alligevel en lille milepæl for baskeren, som undervejs også måtte lægge øren til tilskuernes mishagsytringer.

 

Men rent faktisk satte Illarramendi rekord i antal løbede kilometer i løbet af en kamp, idet han nåede op på 12,43 km. i løbet af de 90 minutter, han var på banen. Og det er faktisk hans egen rekord, han slår med de mange tilbagelagte kilometer, for mod Almería løb han 12,11 km. og det er mere end hans nærmeste konkurrenter, James og Kroos.

 

Colombianeren tilbagelagde således 11,63 km. i kampen mod Bilbao, mens tyskeren løb 11,60 km. i kampen mod Rayo Vallecano og generelt tegner der sig et billede af, at han tilbagelægger flest kilometer, når han får lov til at starte på banen.

 

Og selv om det nok ikke direkte kan tilskrives Illarramendi, så vinder Real Madrid faktisk kampene, når han er med. Real Madrid har således vundet samtlige 23 kampe, som baskeren har deltaget i.

Seneste artikler...