2.250 dage uden Sevilla-sejr i Madrid
Når Sevilla i morgen træder ind på Estadio Santiago Bernabéu er det 2.250 dage siden, at man sidst smagte sejrens sødme mod Real Madrid på udebane.
Ikke siden 7. december 2008 har andaluserne vundet og dengang gav det grobund for en større krise, idet publikum protesterede voldsomt mod træner Bernd Schusters taktiske dispositioner og samtidig krævede man også præsident Ramón Calderóns afgang.
I morgen er Sevilla på besøg med træner Unai Emery og han har mødt Real Madrid 13 gange, hvilket har resulteret i 3 sejre, 1 uafgjort og 9 nederlag, men ser man på hans holds optrædender på Estadio Santiago Bernabéu, har de resulteret i 1 uafgjort og 6 nederlag.
Real Madrid kan med en sejr skabe et hul på fire points ned til nærmeste forfølger.
