Higuaín: Vi har ikke i tankerne at vi ikke vinder CL

Gonzalo Higuaín er endelig tilbage efter en skadespause på to måneder og i dag mødte han spansk presse i fraværet af både José Mourinho og Aitor Karanka.

 

Men den argentinske angriber fortalte om situationen i Real Madrid lige nu, da han blev spurtge om hans syn på José Mourinho:

 

- Jeg vil ikke ind i den snak. Holdet står fuldstændig sammen. Vi er med træneren. Han er vores træner og vi respekterer ham. Det er det, vi skal høste frugterne på, når vi skal vinde en titel. Mourinho er lige nu træner i Real Madrid. Han har en kontrakt og jeg forestiller mig, at han fortsætter i klubben.

 

Om sin tilbagevenden efter to måneders pause, siger Higuaín:

 

- Sandheden er, at jeg føler mig godt tilpas. Det har været to hårde måneder ude og hvis træneren sætter mig på banen, er jeg klar til at spille en hel kamp.

 

Og håbet er naturligvis at score mål:

 

- Det håber jeg. En angriber lever af at lave mål. Forhåbentlig er det en kamp, hvor jeg igen kommer på måltavlen efter to måneder ude. Men det vigtige er igen at have en god følelse i benene. Men ja, jeg håber at når jeg kommer på banen, at jeg så kan kvittere med en scoring.

 

Med et stort spring op til Barcelona, synes det oplagt at satse på det, der før sæsonen var det helt store mål, nemlig Champions League og om det siger El Pipita:

 

- Det er slet ikke i vores tanker, at vi ikke vinder Champions League. Det er en smuk turnering og forhåbentlig kan vi vinde den i år. 

 

Først gælder det dog den svære udekamp mod Osasuna:

 

- Det er altid svært at spille i Pamplona, bortset fra sidste år, da vi vandt sikkert. Det er en meget svær bane. Osasuna behøver points.

 

 

Seneste artikler...

Annonce