Cristiano Ronaldo har fortsat knæproblemer

Cristiano Ronaldo plages fortsat af problemer i venstre knæ og derfor har han i de seneste uger været til diverse undersøgelser.

 

Den portugisiske verdensstjerne døjede med knæproblemer mod slutningen af sidste sæson, men vendte stærkere end nogensinde tilbage til denne, hvor han med foreløbig 32 mål i 36 kampe fortsat er Real Madrids suverænt mest scorende spiller, men i 2015 har han været en skygge af sig selv.

 

Det er især, når Cristiano Ronaldo skal foretage sprint, at knæet smerter og derfor har han ikke været så bevægelig på kanterne som normalt.

 

Cristiano Ronaldo har været hos forskellige specialister, heriblandt Doktor Mikel Sánchez, som har behandlet sportsstjerner som Luka Modric og Rafa Nadal og angiveligt vil en effektiv behandling af skaden kræve mindst seks ugers pause og det er ikke muligt på nuværende tidspunkt af sæsonen, hvor Real Madrid går ind i den afgørende fase og samtidig har et halvt hold ude med længerevarende skader.

Seneste artikler...