Keylor Navas får chancen mod Deportivo
Ifølge spanske AS gav gårsdagens trænings-session indikationer på, at Keylor Navas får chancen fra start i weekendens hjemmekamp mod Deportivo.
Det er i dele af spansk presse blevet tolket som en straffe-aktion mod Iker Casillas, som lavede et forfærdeligt drop i kampen mod Atlético Madrid, men alle regner med, at spanieren er tilbage i målet allerede i næste uges CL-opgør mod Schalke 04.
Det er dog ikke de eneste ændringer til lørdagens kamp, hvor Arbeloa, Marcelo og Illarramendi også menes at starte inde i stedet for Carvajal og de skadede Coentrao og Khedira.
