Casillas: ”Det bliver svært at gentage sidste års storsejr”
Frem mod onsdagens første opgør mod Schalke 04 i dette års Champions League, har Casillas taget en snak med UEFA.com om forventningerne til kampen. Her fortæller den, af dele af Bernabeu, udskældte målmand, at Real Madrid på ingen måder forventer en nem kamp i Tyskland.
"Det bliver meget svært. Stemningen i Tyskland er altid meget intens og vi må nok forvente, at Schalke ønsker revanche efter sidste års kamp".
Den spanske målmand ser det umiddelbart heller ikke som en fordel for gæsterne, at sidste års 1-6 sejr var så overlegen: "Nærmere tværtimod. Schalke vil komme med et stort pres fra kampens start og vi må for alt i verden ikke undervurdere dem. Vi går ydmygt til opgaven og forventer en svær kamp, hvor det bliver svært at gentage sidste års resultat."
I anledning af den tyske modstander blev Casillas også spurgt ind til denne sæsons tyske tilkomst Toni Kroos: "Inden sæsonen forlod nogle vigtige spillere holdet.
Heldigvis kom nogle lige så gode til, deriblandt James og Kroos. Toni er ung, hurtigt og meget sikker på bolden og i afleveringerne. Det viser alle statistikker".
Real Madrids anfører slog da også fast til sidst, at han ser en stor fremtid for tyskeren i den spanske hovedstad:
"Han har spillet på et utroligt højt niveau i lang tid trods sin unge alder, så jeg synes Real Madrid gjorde det rigtige, da de skrev under med ham. Han har allerede vist, at han indtager en nøglerolle på vores midtbane".
