Cristiano Ronaldo satte en stopper for hjemmebane-måltørke
Cristiano Ronaldo gjorde i går en ende på en uvant måltørke på Estadio Santiago Bernabéu i La Liga-sammenhæng, da han med vanlig sikkerhed omsatte et straffespark begået mod ham selv til scoring.
Målet var det første i 85 dage på hjemmebane, idet han ikke siden hjemmekampen mod Celta den 6. december har formået at score i den spanske hovedstad.
Gårsdagens scoring var nr. 30 i denne sæson i Liga BBVA.
