Spansk presse: Danilo tættere på Real Madrid

Real Madrid kan være ganske tæt på at nå til enighed med Porto om en købs-aftale på 23-årige Danilo.

Således har der i de seneste dage været holdt to møder, som kan bringe den brasilianske højreback tættere på den spanske hovedstad. Det første møde fandt sted i Madrid, hvor ledere fra Real Madrid mødtes med spillerens agenter, som endte med at gøre det klart, at Danilo ønsker at skifte til Real Madrid til sommer.

Det andet møde foregik i Porto, hvor agenterne fortalte Portos ledelse, at Danilo ikke ønsker at forlænge sin kontrakt med den portugisiske storklub og da han har kontraktudløb næste år, er det nu at Porto kan hente penge på spilleren.

Danilos frikøbsklausul er på 50 millioner €, men Real Madrid håber at kunne slippe med det halve, men man er oppe imod en række andre europæiske klubber, som også ønsker at hente brasilianeren.

Porto hentede Danilo i Santos i 2012 for 13 millioner €.

Seneste artikler...