La Sexta: Danilo er Real Madrid-spiller

Ifølge spanske La Sexta er Real Madrid og Porto nået til enighed om Danilo, som i den kommende sæson skifter til den spanske hovedstd.

 

Med tre måneder til sæsonen slutter ønsker ingen af klubberne at melde noget officielt ud, men alle papirer ligger angiveligt klar til at blive skrevet under.

 

Real Madrid skal ifølge rygterne betale 25 millioner € for den 23-årige brasilianer, som ved flere lejligheder har afvist at forlænge sin kontrakt med Porto og da den udløber næste år, har det været vanskeligt for portugiserne at fastholde frikøbs-klausulen på 40 millioner €.

 

Der har været spekuleret i, at Casemiro ville indgå i handlen, men det er han ikke blevet i første omgang og planen er derfor stadig, at han vender tilbage til Real Madrid efter denne sæson.

Seneste artikler...