Ramos tilbage i startopstillingen
I en mørk tid for Real Madrid kan man i det mindste glæde sig over, at det lysner på skadesfronten.
Således er Sergio Ramos nu også klar til at komme i kamp for Real Madrid på søndag, når modstanderen er Levante og forhåbentlig kan den stærke forsvarer være med til at puste ny energi i Real Madrid-holdet.
Ramos blev skadet i kampen mod Sevilla den 4. februar og har altså været ude i 39 dage og ventes at overtage pladsen fra Raphaël Varane, som da også i mange kampe har været usikker og nervøs.
