Mourinho til Di María: Da du ikke tjente så meget, kunne du godt spille
Efter weekendens kamp mod Osasuna, udtrykte José Mourinho tilfredshed med spillernes indsats, selv om der på ingen måde var noget at være tilfreds med.
Efterfølgende har det dog vist sig, at The Special One måske ikke var helt så tilfreds, som han gav udtryk for og ifølge spansk presse er han især utilfreds med Ángel di Marías præstationer. Og det fik han angiveligt at vide efter kampen, da Mourinho straks gik hen til ham i omklædningsrummet og sagde:
- Du spiller slet ikke. Da du ikke tjente så meget, spillede du meget mere. Siden du forlængede, har du ikke spillet meget eller slet ikke.
Ángel di María har kun lavet to mål i denne sæson og offensivt har han slet ikke været så farlig og pågående, som i sidste sæson.
