Florentino Pérez afviste igen Barcelonas Copa del Rey-ønske

Sædvanen tro mødtes Florentino Pérez og Josep María Bartomeu til en frokost inden gårsdagens El Clásico.

Og her forsøgte Barcelona-ledelsen endnu engang at få Real Madrids velsignelse til at benytte Estadio Santiago Bernabéu til Copa del Rey-finalen, hvor catalonernes modstander bliver Ath. Bilbao.

Ifølge spanske presseforlydender var det dog et spørgsmål, som tydeligvis irriterede Florentino Pérez, som endnu en gang svarede klart nej til at lade to klubber, som åbenlyst hader Real Madrid og den spanske hovedstad, få lov til at gennemføre finalen i på Estadio Santiago Bernabéu.

Det spanske fodboldforbund har da også for længst erkendt, at man skal finde et andet sted at afvikle finalen.

Seneste artikler...