Real Madrid har holdt møde med David Alaba

Ifølge spansk presse kan Bayern Münchens 22-årige David Alaba være på vej til et overraskende skifte til Real Madrid.

Angiveligt skal Real Madrid have holdt møde med spillerens far, George Alaba, i Wien for nogle dage siden for at forhøre sig om muligheden for at hente den alsidige venstre back, som også kan bruges på den centrale midtbane.

David Alaba forlængede sin kontrakt i 2013 og udtrykte ved den lejlighed stolthed over at fortsætte i den sydtyske klub og håbede, at han kunne blive der resten af sin karriere, men tingene har ændret sig for den østrigske landsholdsspiller, som med Bernats ankomst til Bayern München er blevet rykket ind i de centrale forsvar, ligesom han også har spillet på højrekanten og den centrale midtbane.

Bemærkelsesværdigt har han gjort det overbevisende på alle pladser og derfor er han også en vigtig brik i Pep Guardiolas planer, hvilket naturligvis gør det sværere at hente ham.

Meget afhænger derfor er David Alabas virkelige ønske om at komme til den spanske hovedstad og prisen nævnes at ligge i omegnen af 40 millioner €.

Seneste artikler...