Zidane: Naturligvis vil jeg gerne være Real Madrid-træner

Zinedine Zidane blev i går interviewet til franske Canal+ om sin fremtid som træner og han lagde ikke skjul på, at han gerne en dag vil stå i spidsen for Real Madrid og det franske landshold:

- Selvfølgelig ville jeg være interesseret, men på nuværende tidspunkt har de en god træner. Jeg har tid og jeg skal lære. Min tid som spiller blev ikke skabt på 2 år. Jeg kan sige det klart og tydeligt, at min ambition er at blive fransk landstræner.

En af de spillere, som oftest sættes i forbindelse med Real Madrid er Zidanes landsmand, Paul Pogba, og om den interesse siger Zidane:

- Han har et enormt potentiale og fortsat plads til at blive bedre. Jeg har ingen ide om, hvad han vil, det ved jeg ikke. Men når man er Real Madrid eller en anden stærk klub, så har man en interesse i disse spillere, fordi han er ung, med talent og stadig kan udvikle sig.

Seneste artikler...