Danilo er Real Madrid-spiller

Real Madrid meddeler på sin officielle hjemmeside, at Danilo skifter til Real Madrid fra den kommende sæson.

 

Den 23-årige brasilianske højreback skifter fra Porto for en pris, som menes at ligge på 31,5 millioner € + 3,5 millioner i præstationsbetingede klausuler og i Real Madrid får han en kontrakt af 6 års varighed.

 

Real Madrid og Porto har gennem længere tid forhandlet om Danilo, men forhandlingerne tog for alvor fart, da Porto fik kendskab til, at brasilianeren ikke ønskede at forlænge sin kontrakt med klubben og Real Madrid agerede derfor hurtigt og sikrede sig spilleren for næsen af andre interesserede klubber.

 

Købet af Danilo forventes at betyde, at Álvaro Arbeloa er færdig i klubben til sommer.

Seneste artikler...