Real Madrid arbejder intenst på at hente De Gea
Real Madrid arbejder tilsyneladende hårdt i kulisserne på at hente David De Gea i Manchester United til den kommende sæson.
Den 24-årige spanske målmand har kontrakt-udløb i 2016 og har endnu ikke forlænget med den engelske klub og derfor håber Real Madrid at man kan forhandle sig frem til en fornuftig pris med Manchester United i løbet af sommeren og ellers vil man være indstillet på at vente en sæson med at hente ham på en fri transfer.
Midt i alt dette skal man dog også have afklaret Iker Casillas´ situation, idet David De Gea angiveligt ikke ønsker en sæson, hvor han skal kæmpe med Real Madrid-legenden om en plads i målet og Casillas endnu ikke har afklaret sin fremtid efter at han ifølge spansk presse er blevet lovet at kunne rejse på en fri transfer efter denne sæson.
Såfremt det ikke lykkes at overtale David De Gea og Manchester United til et skifte denne sommer, regner spansk presse med, at Real Madrid vil hente Chelseas Petr Cech som en overgangsfigur indtil 2016, hvor De Gea så kan skifte tilbage til den spanske hovedstad.
