Ronaldo alene i front i Europa
Med søndagens 9-1 nedslagtning og Cristiano Ronaldos fem mål indtager portugiseren ikke blot tredjepladsen over alletiders topscorere i Real Madrid. Han lagde også ganske klar afstand til resten af de europæiske ligaers målscorere og dermed i front i jagten på Den Gyldne Støvle.
En titel han også vandt sidste sæson med "blot" 31 scoringer og delte med Luis Suarez.
Således er Ronaldo nu oppe på 36 scoringer indtil videre i La Liga og det giver ham 72 point. Herefter følger hans evige rival Lionel Messi der med 32 scoringer har 64 point, mens man på tredjepladsen finder Harry Kane og Diego Costa fra henholdsvis Tottenham og Chelsea med 38 point.
Efter søndagens kamp indkasserede portugiseren også et eksklusivt medlemskort til fem-mål-samme-kamp-for-Real-Madrid-klubben. Udover Cristiano Ronaldo finder man i medlemskartoteket legender som Alday, Alsúa, Miguel Muñoz, Pepillo, Puskas og Fernando Morientes.
