Cristiano Ronaldo med mod Eibar

Nogen gange begås der så store fejl, at man efterfølgende må trække i land og give medhold i anken.

 

Det er nu sket med Cristiano Ronaldos urimelige advarsel mod Rayo Vallecano, hvor han fik gult kort for film i en situation, hvor der blev begået klart straffespark imod ham. Det gule kort ville have betydet karantæne i weekendens kamp mod Eibar, men Real Madrid ankede straks og har i dag fået medhold, hvilket betyder at Cristiano Ronaldo kan lægge nye alen til sin topscorerværdighed i Spanien i morgen.

 

Det betyder dog også, at Cristiano Ronaldo fortsat får karantæne ved næste gule kort.

Seneste artikler...