Ancelotti: Vi har vundet CL på en dødbold; det har Atlético Madrid ikke

Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens El Derbi i Champions League og det var en veloplagt italiensk træner (se blandt andet hans udtalelse i vores newsticker, red.), som kom ind på følgende emner:

Grundene til den dårlige stime mod Atlético Madrid:

- Hver kamp har sit problem, sin ide, hvert nederlag er forskelligt. En var på en dødbold-situation, en anden som den seneste var på grund af attituden, som ikke var så god....det er svært at nævne en grund, dette er en anden turnering, vi behøver ikke at vinde, for det kan være vigtigt at spille uafgjort, det vi ønsker er at komme videre til næste runde mod en svær modstander, som sidste år nåede finalen ligesom os.

Til Vicente Calderón med alle mand og med samme system som altid:

- Hele holdet er klar og disponible, jeg har det held at have alle klar til kamp, friske, billedet bliver det samme, fordi for at spille godt i sådan en kamp skal vi gøre brug af alle vores våben, med den sædvanlige kvalitet og med hurtighed i angrebene. Jeg ville gerne se et hold, som kæmper fra første minut til sidste minut og som dominerer spillet. Jeg mener ikke, at problemet et systemet, 4-4-2 eller 4-3-3, men at spille kompakt hele tiden, med attitude, personlighed og modighed.

Uden frygt for modstanderen:

- Vi har ikke en besættelse mod Atlético Madrid, men mod at nå semifinalerne, vores mål er drømmen om at vinde La Undécima, ikke at vinde over Atlético Madrid.

Ramos´ mål:

- Det er et uforglemmeligt minde, fordi vi vandt et så vigtigt trofæ, men det er fortid og vi fokuserer på nutiden og drømmer om at vinde La Undécima.

Hvordan ser du opgørene?

- Som meget lige, det er fifty-fifty, tanken er altid at spille for at nyde kvaliteten hos de spillere, jeg har til rådighed. To uafgjorte kan være nok til at gå videre, derfor tænker vi ikke på at vinde over Atlético Madrid, men om at nå semifinalerne.

Får du skovlen under Simeone?

- Der er ikke så meget at sige, han er en dygtig træner, hvilket han har vist i alle aspekter. Han er en af de bedste trænere i verden, det er en ære at møde ham og et problem.

Frygten for dødbolde fra Atlético Madrid:

- Vi har arbejdet med dette, den bedste måde at gøre det på er at træne mod dem og det kan man ikke. Vi har arbejdet med det, men ikke meget, vi har vundet Champions League på en dødbold, det har Atlético Madrid ikke.

Sådan ser Ancelotti Atlético Madrid:

- Det er en stor rival, men ikke en ond ånd. Det er en rival, som kæmper fra første til sidste minut.

Seneste artikler...