Nye alvorlige skadesproblemer for Real Madrid
Gårsdagens sejr på 3-1 over Málaga blev en dyr triumf for Real Madrid, idet Bale måtte lade sig udskifte efter blot to minutters spil og i anden halvleg måtte Luka Modric så traske af banen efter en ny skade til kroaten.
Begge spillere forlod Estadio Santiago Bernabéu på krykker og dermed var man varslet alvorlige skader. Det gør sig i første omgang gældende hos Luka Modric, som har pådraget sig en ledbånds-skade i knæet og er ude af spillet i de kommende 6 uger og dermed er sæsonen reelt forbi for den kroatiske midtbanespiller med mindre Real Madrid når CL-finalen.
Lysere udsigter er der måske for Gareth Bale, som i morgen skal gennem en undersøgelse på Hospital Sanitas La Moraleja og her bliver det fastslået, om han har fået en muskelskade over eller om han blot har fået en forstrækning. Såfremt det er sidstnævnte skades-type, så har han en chance for at være med på onsdag.
Det samme har Karim Benzema, men han var heller ikke i dag på træningsbanen og han er derfor også tvivlsom til opgøret.
