Ancelotti: Jeg har lovet Ramos, at han får lov til at spille angriber
Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens kamp mod Celta Vigo og selv om pressemødet også kom til at handle om Champions League, fik italieneren dog lejlighed til at udtale sig om Celta også:
- Vi er nødt til at have i tankerne at det bliver en kamp med masser af intensitet og dynamik. Celta er et godt hold, hvilket de har vist mod Atlético Madrid og Barcelona. Vi skal være fysisk meget klar og gennemtrumfe vores spil-ideer på banen. Jeg har fortsat tvivl om et par spillere og jeg beslutter mig for startopstillingen i morgen, men det bliver ikke med tanke på Barcelonas kamp. Uanset hvad der sker i dag, så skal vi vinde. Det vil blive en anden kamp end første opgør. På hjemmebane spiller Celta med en anden energi, en anden rytme. De spiller rigtig god fodbold og de har gang i en god sæson. De har store kvaliteter i front: Orellana, Santi Mina, Nolito......Det er et meget farligt hold og det vil komme til at koste at vinde.
Chicharito:
- Vi skal nyde hans øjeblik, som er positivt. Han har det rigtig godt og i morgen bliver han en vigtig spiller i forsøget på at vinde kampen. Chicharitos situation er ret klar og vi tager en snak efter sæsonen.
Kampen om to titler:
- Holdet har det godt. At nå semifinalerne i Champions League var meget vigtigt. Nu har vi ny energi og i morgen venter en meget kompliceret kamp mod et hold, som spiller rigtig godt. Jeg mener, at det er sværere at vinde La Liga end Champions League, fordi vi er kommet bagefter, ganske vist kun to points, men det er klart, at Barcelona har en fordel. I Champions League er det helt lige. Det er to komplicerede kamp for alle, men vi er på samme niveau som de andre hold.
Individuelle krav:
- Det vigtigste er, at vi har nået semifinalerne. Holdet har fortjent det og klubben er det vigtigste. I fodboldverdenen snakkes der meget, det er helt normalt.
- Ramos på midtbanen:
- Jeg tænkte, at det var den rigtige beslutning for at vinde den kamp. Hvorfor ikke gøre det igen? Han kan spille alle positioner. Jeg har lovet ham, at han en dag får lov til at spille angriber, som er det han har mest lyst til. Det var en beslutning til denne ene kamp. I morgen er Sergio Ramos tilbage i forsvaret.
De skadedes tilbagekomst:
- Modric kan være klar til slutningen af sæsonen. Kampen mod Getafe er målet. Benzema er klar til første kamp i CL og Bale tror jeg kan være klar til kampen mod Sevilla.
Iscos ord:
- Ingen er glade, når de ikke spiller. Det er Isco ikke og heller ikke Chicharito, Nacho...Det er normalt i fodbolden. Det, som ikke er normalt er, hvis skuffelsen får spilleren til at reagere dårligt på banen. Hvis denne skuffelse fremprovokerer en dårligere trænings-indsats, så er det ikke godt. Det er ikke sket for Isco, Chicharito...Det er holdets velbefindende at have spillere, som ikke er komfortable, men som arbejder godt og med seriøsitet. Chicharito er et eksempel, han har spillet meget lidt, men takket være hans professionalitet var han klar på et afgørende tidspunkt.
Jesé:
- Jeg snakker med ham, som jeg snakker med alle. Jeg forstår hans situation og at han ønsker at spille mere. Han skal holde sig klar, for hans øjeblik kan komme, som det gjorde for Chicharito. Hans fremtid er klar. Han bliver her, for han er en vigtig spiller for fremtiden og for nutiden.
