Herrera: ”Chicharito skal spille i en mindre klub”

Efter mexicanerens hidtil bedste uge som Real Madrid spiller med tre vigtige og flotte scoringer er diskussionerne om den lille angribers fremtid sprunget ud i fuldt flor. Og nu blander den mexicanske landstræner Miguel Herrera sig såmænd også.

"Måske skulle han prøve at finde en mindre, men stadig vigtig klub at spille for. En klub hvor han kunne starte inde hver gang", forklarer Herrera i et interview med ESPN.

Den manglende spilletid undrer dog ikke den mexicanske landsholdschef: "Selvom Chicharito brugte mindre minutter til at score sine mål end andre spillere i Manchester United, så er det klart, at i en klub som Real Madrid er konkurrencen om pladserne enorm. Man får intet foræret!"

Herrera slår dog også fast, at han stadig har fuld tiltro til sin angriber frem mod sommerens CONCACAF Gold Cup, som er de nordamerikanske fodboldmesterskaber: "Selvom han ikke har spillet mange minutter i Real Madrid, har han stadig gjort store fremskridt."

Indtil videre er Chicharito kun startet inde i tre af sæsonens kampe og det er blevet til otte mål, men i den forgangne uge bød mexicaneren virkelig Benzema op til duel i kampen om pladsen som førsteangriber i Real Madrid.

Seneste artikler...