Betis vil leje Marcos Asensio
Real Madrid købte for nogle måneder siden Mallorcas unge midtbanetalent, Marcos Asensio, som man har store planer med for fremtiden.
Først skal spilleren dog gennem en modningsproces og her har der været tale om at udleje ham til en klub i Liga BBVA og det kan meget vel blive hos Betis, som er meget tæt på at vende tilbage til den bedste spanske række og derfor er på jagt efter forstærkninger til spillertruppen.
Ifølge Canal Sur Radio har Betis´ sportsdirektør, Eduardo Macía, da også allerede været i kontakt med Marcos Asensios agent for at forhøre sig om muligheden for at tilknytte den unge spanier til den kommende sæson. Agenten er i øvrigt Ginés Carvajal, som også er repræsentant for Jesé og Lucas Pérez, samt Deulofeu.
