Paris SG klar med 125 millioner € for Cristiano Ronaldo

Med et bud på næsten en milliard har PSG tilbudt at købe Cristiano Ronaldo i Real Madrid.

Ronaldo ønsker selv at fortsætte i klubben men vil først have afklaret nogle spørgsmål vedrørende næste sæsons hold. Paris og Al Khelaifi's mange millioner banker på døren, men for portugiseren er det ikke længere penge, der frister, men de kommende projekter. Ronaldos troskab til Real Madrid har dog nogen forbehold. Den kommende snak med præsidenten er ment som et skridt fremad i dannelsen af holdet til næste sæson og har altså ikke til formål at forhandle løn. Den portugisiske verdensstjerne har altid haft nok ammunition til at kunne presse lønnen i vejret med utallige af tilbud fra europas topklubber.

For PSG har det længe været en drøm at få en spiller til klubben i Ronaldos kaliber, men franskmændene kæmper en kamp mod UEFA grundet FFP. En pris på 125 millioner Euro vil igen sætte PSG i problemer, men ejer Al Khelaifi har lovet sine fans at han ikke er bange for at punge op med det beløb.

I mellemtiden ønsker Florentino Pérez ikke at lade Ronaldo gå, da man på Bernabéu mener, at det portugisiske es stadig har to spektakulære sæsoner tilbage i ham. På den anden side vil man ikke tvinge ham til at blive imod sin vilje. Ronaldo ved at Real Madrids historie og legende-status venter ham i den kommende fremtid. Han vil formentlig elske at kunne bryde fantastiske Raúls rekord som den mest scorende spiller i klubbens historie.

PSG er ikke den eneste interesserede klub. Også Manchester United har meldt sig på banen, men Ronaldo forbliver uimponeret overfor englændernes nostalgiske tilbud.

Seneste artikler...