Pogba foretrækker skifte til spansk fodbold
Ifølge franske L´Equipe har Juventus-stjernen Paul Pogba bedt sin agent, Mino Raiola, om at glemme alt om Paris SG og i stedet koncentrere sig om at få en kontrakt på plads med enten Real Madrid eller Barcelona.
Et problem kan dog være, at Real Madrid først i denne uge præsenterer ny træner, mens Barcelona er ramt af transfer-karantæne og snart står over for et præsidentvalg.
I kulissen spøger også Manchester United, som gerne vil hente den franske midtbanespiller tilbage til klubben.
