Ancelotti vil have årskort til Real Madrids kampe
Carlo Ancelotti blev som bekendt fyret i Real Madrid i går, men ifølge spansk presse betyder det ikke, at man ikke kommer til at se ham på Estadio Santiago Bernabéu.
Italieneren vil nemlig tage et sabbat-år og det vil han tilbringe i Madrid, hvor han vil ansøge om at få årskort til Real Madrids kampe, så han kan følge sin afløser på posten.
Herudover vil Ancelotti bruge tiden på at rejse rundt på Den Iberiske Halvø for at lære de spanske provinser bedre at kende.
