Casemiro: Jeg vil dø for at træde ind på Estadio Santiago Bernabéu
Madridista.dk kunne den 2. juni fortælle, at Real Madrid alligevel havde besluttet sig for at hente Casemiro hjem fra Porto og det glædede den brasilianske midtbanespiller, som er i gang med at forberede sig til Copa America.
Casemiro har haft en flot sæson i Porto og det har altså fået Rafa Benítez og Real Madrid til at satse på ham i den kommende sæson og om det siger han:
- Jeg er meget glad for at vende tilbage til det, som jeg betragter som mit hjem. Jeg vil gerne takke både Real Madrid og Rafa Benítez for den tillid, som de har vist mig. Jeg er sikker på, at jeg ikke vil skuffe dem. Real Madrid er en drøm, som jeg ikke vil slippe. Jeg vil dø for at vende tilbage og træde ind på Estadio Santiago Bernabéu.
