De Gea-forhandlinger genoptages i denne uge
Ifølge spansk presse (gen)aktiverer Real Madrid i denne uge forhandlingerne omkring David De Gea.
Manchester United-målmanden regnes som sikker mand i Real Madrid i den kommende sæson og i den spanske hovedstad forbereder man i disse dage et bud på over 30 millioner €, som skal overbevise den engelske klub om, at de skal sælge den spanske målmand.
Angiveligt skal der allerede være en mundtlig aftale mellem David De Gea og Real Madrid og den spanske målmand har da også afvist flere udspil fra Manchester United, også selv om han lønmæssigt ville få mere ud af at blive i det engelske.
