Keylor Navas slipper for operation
Keylor Navas er tilbage i Madrid efter et vellykket bryllup i weekenden og her ventede der flere gode nyheder til den costaricanske målmand.
Han blev nemlig undersøgt for sin hælskade på Hospital Sanitas-La Moraleja og her var meldingen, at han slipper for operation, hvilket ville have holdt ham ude i adskillige måneder.
Keylor Navas er dermed som udgangspunkt klar til at tage målmandskampen op med Iker Casillas og sandsynligvis David De Gea, når træningen genoptages den 10. juli.
