Talent tæt på Dortmund
En af de spillere, som er kommet i klemme med den forestående lukning af Real Madrid C er Agoney González.
Men han behøver ikke at frygte for fremtiden, for ifølge spanske Marca er han ganske tæt på at skrive kontrakt med Borussia Dortmund og han skal dermed være med til at bringe den tyske klub helt tilbage i toppen af Bundesligaen.
Agoneys sæson hos Real Madrid C har ellers været plaget af skader, men det har tilsyneladende ikke afholdt Dortmund fra at hente talentet.
