Real Madrid køber Lucas Vázquez tilbage

Real Madrid har foreløbig ikke gjort det store væsen af sig på sommerens transfermarked, hvor man tidligt hentede brasilianerne Danilo og Casemiro i Porto, men nu kommer der endnu en spiller til truppen.

Efter devisen ”Bueno, Bonito, Barata” (God, smuk, billig) har man hentet Lucas Vázquez tilbage fra Espanyol, hvor han i sidste sæson var på lejeophold. Her gjorde han det så godt, at man skyndte sig at gøre brug af købs-optionen på ham og betalte 500.000 €, men i den aftale lå også, at Real Madrid kunne hente ham tilbage for det dobbelte og man sender altså derfor nu 1 million € til Espanyol.

Den 24-årige spanier er tiltænkt samme rolle, som Callejón fik under José Mourinho, nemlig en ikke så højt profileret spiller, som er hurtig og bevægelig.

Espanyol forhandler samtidig med Real Madrid og at hente stortalentet Burgui på et lejeophold, men det er en forhandling som kører uafhængigt af Vázquez-handlen.

Seneste artikler...