Ny uro i Real Madrids lægestab
Uroen omkring Real Madrids lægestab ulmer stadig og har fået nyt liv efter at det er kommet frem, at nyansatte Vitor Pimenta, som er hentet til klubben af den upopulære cheflæge, Jesús Olmo, måske slet ikke har nogen uddannelses-papirer.
Det har naturligvis skabt stor utilfredshed blandt de fyrede fysioterapeuter Dani Pirri, Juan Muro, Carlos Heredia og Pedro Chueca og det har fået ”Colegio Profesional de Fisioterapeutas de la Comunidad de Madrid” (CPFCM) til at sende et brev til Real Madrid, hvor man gør opmærksom på det forkerte i at ansætte en person uden autorisation, mens man fyrer fire andre
Ifølge CPFCM har Vitor Pimenta kun to professionelle kurser i fysioterapi og genoptræning, men ingen licens til at fungere som fysioterapeut.
Vitor Pimenta har indtil ansættelsen i Real Madrid arbejdet i den portugisiske klub Varzim, hvor hans søn også spiller. Herudover har han en klinik i Vila do Conde, hvor Fabio Coentrao er en af hans klienter.
