Porto er et pennestrøg væk

Casillas  i en Real Madrid-trøje, det billede kan snart være fortid.

 

Det forlyder nu fra spanske medier, at Real Madrid er meget tæt på at lade Iker Casillas rejse til FC Porto.

Prisen for den spanske landsholdsanfører ligger angiveligt på 15 millioner Euro, hvilket klubberne skulle være nået til enighed om. Samtidig trænes Porto af spanske Julen Lopetegui, der har en fortid med Iker Casillas, og det ventes blot at øge Ikers ønske om at skifte til Portugal.

Med et salg angiveligt meget tæt på realisering, så kan Real Madrid risikere at få en opstartsfase uden nogen topmålmand til rådighed: Med Casillas væk, Navas’ skade og et manglende indkøb af De Gea, så vil der blive trukket store veksler på unge Pacheco, der i hvert fald får sin sag for de kommende uger.

Seneste artikler...