Rafa Benítez: Jeg har snakket med Ramos og Pérez og de er begge positive
Rafa Benítez var naturligvis en glad mand efter dagens sejr over Inter og her er hvad han fortalte de fremmødte journalister efter kampen:
Fornemmelser:
- De to halvlege var gode. Vi skiftede mange spillere, de som blev på banen er noget trætte, men der var en god rytme i forhold til de problemer, der var (med en særdeles høj luftfugtighed, red.). Vi spillede godt, sorede mål og indkasserede ikke nogen. Det defensive arbejde og at fastholde presset kan så småt ses på banen.
Frihed i front:
- De kan gøre det, som de skal gøre. Herfra skal holdet stå sammen, gruppere sig og arbejde defensivt. I generelle linier var der igen rigtig gode ting.
Forsvaret:
- Det er ikke det, som bekymrer mig mest. Det er klart, at holdet kan forbedre sig, fordi angrebet er rigtig godt og her fra skal de alle arbejde. At se at vi ikke giver nogen chancer væk og selv scorer mål er en tilfredsstillelse, for så har arbejdet båret frugt.
Frisparksskytter:
- I første halvleg var det Cristiano og i anden halvleg var det James. Nu må vi se.
Jesé:
- Han havde sin skade. Når han får kontinuitt, som vi har set, så kan han forbedre sin fysiske kondition. Han har kvalitet og vil blive bedre.
Samtalen mellem Ramos og Florentino Pérez:
- Jeg snakkede med præsidenten under middagen i søndags og han fortalte mig, at han skulle snakke med Ramos. Jeg har spurgt dem begge og de er optimister. Vi må se.
David De Gea:
- Det eneste jeg ved er, at vi spiller godt, scorede tre mål og jeg er meget tilfreds.
Casilla:
- Jeg mener, at konkurrencen mellem målmændene altid er god. De havde ikke så meget arbejde. De gjorde det godt. Det er godt at vide, at der altid er et alternativ.
