Optakt Valencia - Real Madrid

Real Madrid spiller i aften ude mod Valencia i Liga BBVA, hvor man har vundet de seneste tre sæsoner.

 

Om det også bliver til en fjerde gang skal tiden vise, men José Mourinho vælger igen at spare flere spillere, selv om Barcelona i går tabte og Real Madrid dermed har muligheden for at hente lidt ind, selv om mesterskabschancen er forspildt.

 

Der roteres tilsyneladende igen på målmandsposten, hvor Antonio Adán er tilbage efter overstået karantæne, men også Khedira, Özil og Benzema ventes at starte ude og i deres sted spiller Essien, Modric og Higuaín.

 

Sidstnævnte har gode minder fra Mestalla, hvor han har scoret fem mål i sin tid som Real Madrid-spiller, hvilket gør ham til den næstmest scorende i klubbens historie.

 

Forholdet mellem de to klubber har i årevis været særdeles anspændt og aftenens opgør bliver uden tvivl ingen undtagelse. Tirsdagens Copa del Rey-opgør mellem de to klubber bød nemlig en del dramatik i forhold til dommer-kendelser, hvor Valencia i flere situationer følte sig bortdømt.

 

For Valencia vil det være en oplagt mulighed for at hente lidt tro på tingene inden næste uges returkamp og samtidig er en sejr vigtig for at holde fast i muligheden for europæisk fodbold igen i næste sæson og her kan den tidligere Real Madrid-angriber, Roberto Soldado, få en vigtig rolle. Han får selskab på banen af en anden tidligere Real Madrid-spiller, Fernando Gago, mens Canales sidder på bænken til aftenens kamp.

 

Real Madrids forventede hold: Adán, Arbeloa, Varane, Albiol, Coentrao, Essien, Xabi Alonso, Modric, Di María, Cristiano Ronaldo, Higuaín.

 

Valencias forventede hold: Guaita, Barragán, Rami, Costa, Guardado, Gago, Costa, Jonas, Banega, Piatti, Soldado.

Seneste artikler...