Manchester United føler sig forrådt af Sergio Ramos
Ifølge engelske Daily Star føler Manchester United sig bedraget af Sergio Ramos efter at det er kommet frem, at den spanske landsholdsforsvarer er tæt på at forlænge sin kontrakt med Real Madrid.
Den sportslige ledelse i Manchester United havde en klar fornemmelse af, at Sergio Ramos var oprigtigt interesseret i at komme til den engelske klub, men nu mistænker man spanieren for blot at have brugt klubben til at presse Real Madrid til en ny kontrakt.
Manchester United menes at have tilbudt Sergio Ramos en årsløn på 11 millioner € netto.
