Carlos Abad på plads i Real Madrid

Real Madrid hentede i går officielt den 20-årige målmand, Carlos Abad, på en to-årig lejekontrakt i Tenerife.

Real Madrid har sikret sig en forkøbs-ret på den 193 cm. høje målmand, som i statur – og forhåbentlig i evner – minder om Thibaut Courtois og hvis man vælger at gøre brug af den ret næste sommer skal Tenerife have 2 millioner €, mens de får 1 millioner € mere, hvis Real Madrid først frikøber ham i 2017.

Carlos Abad er tiltænkt en rolle hos Real Madrid Castilla, hvor man i forvejen har fire målmænd. Marcos Lavín, der netop er oprykket fra Juvenil A-holdet, har fået besked på at han bør søge ny klub. Rubén Yáñez har netop været på tur med førsteholdet og kan blive ny tredjemålmand, såfremt Fernando Pacheco sælges til Alavés. Alfonso Herrero har tilbud fra Legánes og belgiske Aléx Craninx har netop fået forlænget sin kontrakt med to år.

Carlos Abad har dog stort mod på tilværelsen og kalder det opfyldelsen af en drøm og tilføjer:

- Jeg er overbevist om, at jeg ender på førsteholdet.

Seneste artikler...