Rafa Benítez: Isco ændrer ikke status

Rafa Benítez fik i går lejlighed til endnu en gang at se sine spillere i aktion, da Real Madrid slog Tottenham med 2-0.

Efterfølgende sagde han dette om sine spillere:

Isco:

- Han ændrer ikke status til det bedre, for der er allerede et rigtig godt koncept til ham, som bekræfter det, som vi vidste i forvejen, nemlig at han er en rigtig god spiller.

Bale:

- De offensive folk har frihed til at bevæge sig mellem positionerne og denne bevægelighed ønsker vi at udnytte maksimalt. Han ved, hvad han skal gøre og vi skal sikre at holdet forbedrer det fysiske niveau, for det vil give mere præcision. Som jeg har sagt i sagen om Benzema, så er der mange spekulationer, som ikke interesserer mig, jeg ønsker kun at koncentrere mig om holdet og alle fortsætter her.

Debutanter:

- I forhold til den kommende sæson bliver Rubén Yáñez en af vores målmænd, Pacheco fortsætter på lejemål. Diego Llorente skal træne sammen med os og spille for Castilla og så er der den tredje sag med Mayoral, Asensio og Ødegaard, som vi skal vurdere og afgøre, hvad vi gør med dem. Det er spillere med kvalitet, talent og de er unge, vi skal afgøre, hvad der er bedst for dem og for klubben.

Kroos:

- Enhver ting, som vi har gjort i dag (i går, red.) har noget at gøre med denne type turnering, to kampe på to dage er umuligt at spille, hvis man ikke har 22 spillere på samme niveau, udskiftningerne blev lavet med henblik på at have den bedst mulige gruppe til rådighed. Kroos bliver vigtig, for han har høj kvalitet.

Forsvaret:

- Holdet er mere solidt, mere kompakt og det er sket meget hurtigt, vi har været i Australien og i Kina, hvor vi ikke har kunnet træne meget, så status er virkelig positivt, fordi vi stort set kun har spillet uden at kunne træne.

Seneste artikler...