Nederlag til Real Madrid Castilla

Real Madrid Castilla fik i går sæsonens første nederlag, da Burgos vandt med 2-1 på Estadio Alfredo di Stéfano.

Zinedine Zidane havde stortalentet Marcos Llorente tilbage på holdet, efter at midtbanespilleren har været med førsteholdstruppen i Australien og Kina, men det hjalp intet, for Burgos chokstartede med en scoring allerede i første minut ved Fito, som også øgede føringen efter 19 minutters spil, inden Narvaéz reducerede før pausen.

I anden halvleg havde Castilla-mandskabet bolden i mål, men scoringen fra Markkanen blev korrekt underkendt for off side.

Real Madrid Castilla møder Villarreal B på søndag.

Seneste artikler...