Rafa Benítez: Der kan komme indkøb helt frem til den 31. august
Rafa Benítez var på trods af nederlaget til Bayern München tilfreds med forløbet af Audi Cup, men alligevel med opmærksomhed på de ting, som skal ændres.
Til pressen sagde han:
Med hvilke fornemmelser tager du hjem fra denne turnering?
- Jeg tager hjem med gode fornemmelser i forhold til de unge spilleres erfaringer og det arbejde, som holdet har udført, men trist over nederlaget. De er længere fremme end os og det bemærkede man. Vi manglede lidt i afleveringerne og at holde fast i bolden helt fremme for at kunne skabe farlige situationer. Men efter ikke at have lykkedes med det, fik holdet til gengæld fat i det defensive. Vi havde nogle kontra-angreb, men det var ikke nok til at vinde.
Der mangler endnu en kamp. På hvilket niveau er holdet?
- Vi skal fortsat justere på nogle ting for at nå det niveau, som vi viste i Australien.
Bliver Benzema klar til Sporting Gijón-kampen?
- Det ved jeg ikke, vi må se hvordan han klarer sig.
Indkøb?
- Vi har et godt hold, men trænere vil altid ønske sig mere. Indtil den 31. august kan vi ikke afvise noget.
Casilla eller Keylor Navas, hvem er første-målmand?
- De skal begge vinde titlen.
Bale som midtbanespiller:
- Det gode ved spillerne i front er at de kan bytte indbyrdes og hver enkelt ved hvad han skal gøre.
Hvilken type skade har Pepe og hvorfor spillede Bale slet ikke mod en så vigtig modstander som Bayern München:
- Når man spiller to kampe så tæt op ad hinanden, så ved vi at sådan noget kan ske. Pepe havde allerede lidt overbelastning og for at undgå en skade udskiftede vi ham. I forhold til Bale ønskede vi ikke at risikere noget. De spillere, som var på banen mod Tottenham var ikke i stand til at spille mod Bayern München. Vi satte Danilo ind for at få let mere på højrekanten, men det vigtigste er spillerne og målet er at fortsætte med at beskytte truppen.
