Louis Van Gaal: De Gea spiller ikke i morgen

David De Gea kommer ikke på banen i morgen, når Manchester United indleder sæsonen med hjemmekampen mod Tottenham. Det bekræfter manager Louis Van Gaal:

- David De Gea spiller ikke i morgen. En spiller er mere menneske end spiller og det kan man ikke kontrollere.

Louis Van Gaal antyder dermed, at den spanske målmand vil være for påvirket af virakken omkring det rygtede skifte til Real Madrid.

Udtalelsen kommer netop på dagen, hvor spanske AS kan berette, at Real Madrid har bremset forhandlingerne om David De Gea, fordi man ikke har til hensigt at betale de 45 millioner €, som Manchester United fortsat forlanger for målmanden, der har kontraktudløb næste sommer.

Med de gode præstationer fra Kiko Casilla og Keylor Navas in mente, har Real Madrid ikke problemer med at presse Manchester United ved at lade forhandlingerne løbe i nogle uger endnu.

Seneste artikler...