Manchester City melder sig ind i kampen om Benzema
Arsenal har længe været meldt interesserede i Karim Benzema, men nu får London-klubben skarp konkurrence fra liga-rivalerne fra Manchester City. Det melder italiensk presse.
Manuel Pellegrini skal således være klar med 70 millioner € for at sikre sig den franske angriber, som virkelig er i vælten i disse uger med hårdnakkede rygter om hans snarlige skifte til engelsk fodbold.
Tidligere har også Paris SG vist interesse, men hvis et skifte skal gennemføres virker det netop nu mest sandsynligt, at det sker til den engelske Premier League.
