Rafa Benítez ikke bekymret over manglende scoringer

Rafa Benítez mødte i går pressen efter 0-0 kampen mod Vålerenga og det bekymrede ikke Real Madrid-træneren, at det var den fjerde kamp ud af syv mulige uden at få scoret.

Han sagde følgende:

Fjerde kamp uden at få scoret:

- Vi taler om optakts-sæson, om venskabskampe. Der blev spillet fodbold for at lave mål, men der manglede præcision. Det er ikke for at være tilfredse med det hele, men vi har 15 dage til at arbejde i og der er mange positive aspekter i forhold til pres, især i anden halvleg, og antallet af chancer, vi skabte.

Fravær:

- Der manglede de spillere, som laver målene. Når vi skaber 20 chancer, ville vi have fået scoret, hvis vi havde haft vores mest målfarlige folk med. Men det vigtige er at skabe disse chancer og være kompakte, hvilket vi viste igen.

De unge situation:

- Der er fortsat Trofeo Bernabéu. Vi sætter os, analyserer det hele og træffer beslutninger.

Bales position:

- Hvis vi analyserer hans bevægelser i dag (i går, red.), så var han i første halvleg meget i venstresiden sammen med James og i anden halvleg var han mere centralt placeret. Det er vigtigt, at spillerne har denne bevægelighed, at de frit kan bevæge sig.

Transfermarkedet:

- Markedet er åbent indtil den 31. august for en klub som Real Madrid. Derudover, så manglede vi flere spillere, som ikke var her og som er meget vigtige.

Coentrao:

- Han skal konkurrere med de tre spillere, som kan spille venstre back (Arbeloa, Cherychev og Marcelo, red.). Coentrao? Jeg regner med alle de spillere, som jeg har til disposition nu. I den kommende uge (denne uge, red.) begynder han at træne med holdet og i løbet af to uger vil han være til fuld disposition.

Ødegaard:

- Han har haft det sjovt, som er det man skal i en venskabskamp. Han kan lide at træne. Han er meget ung. Vi skal bevare roen og støtte ham. Planen var, at han spillede 45 minutter, men jeg gav ham lidt mere, så han kunne sige farvel til sine fans.

Seneste artikler...