El Clásico-kampe flyttes
Spanske Consejo Superior de Deportes (CSD) har besluttet, at ændre i datoerne for El Clásico.
CSD er instansen over den spanske ligaforening LFP og det spanske fodboldforbund RFEF og kan i særlige tilfælde overtrumfe de to foreninger, hvilket blandt andet er sket med El Clásico-kampene.
Det sker på grund af en større omlægning af spilledatoerne for eksempelvis Copa del Rey-finalen, som bliver spillet den 7. maj og ikke den 21. maj som først antaget, hvilket skyldes at Europa League-finalen, hvor man principielt kan have en spansk deltager, bliver spillet den 18. maj.
Real Madrids hjemmekamp mod Barcelona bliver således spillet den 22. november og ikke den 8. november, mens returkampen bliver spillet den 10. april.
